Basserne og Bonnier har flest læsere per blad

Fra to til seksten læsere. Så stor er forskellen på, hvor mange læsere de enkelte magasiner har per udgave.
Tine Brødegaard Hansen

I toppen af listen over magasiner og blade med flest læsere, ligger Bonnier Publications National Geographic tæt forfulgt af Basserne fra Egmont Serieforlaget. I bund ligger Allers kvindemagasin 'Q' og FDM-bladet 'Motor'. Det viser de seneste læsertal og oplagstal for 1. halvår 2009.

Hele fire Bonnier-magasiner er med i top-ti listen, der også tæller titler som Alt om Haven, Illustreret Videnskab og Gør Det Selv.

Også Egmont-magasinerne Euroman og Eurowoman skiller sig ud ved at have flere læsere per eksemplar end deres modekonkurrenter i Aller og Benjamin Media, der til gengæld har et højere oplag og dermed bladsalg.

Læsertal kan veksles til annoncekroner og er derfor vigtige for alle magasiner. Bonnier Publications baserer sig dog i højere grad på indtægter fra abonnementer. Selvom en del Bonnier-magasiner har mange læsere per blad, er de øvrige magasinudgivere godt med, når man ser på de rene læsertal.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også