Magasin-direktør skifter til Advice

Kenneth Lund bliver ny direktør for mediehuset Advice i Aalborg. Han var tidligere direktør for stormagasinet Magasin i Aalborg og Århus.
MediaWatch

Kenneth Lund skal som ny direktør stå for den daglige styring af mediehuset Advice. Formålet er at styrke og udvikle virksomhedens forretningsposition på det lokale, nationale og internationale marked, skriver Advice i en pressemeddelelse.

Det Aalborg-baserede Advice udgiver blandt andet gratismagasinerne 'Appetize' og 'Prestize' samt et kundemagasin for Aalborg lufthavn.

”Det var et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Advice indeholder så stor vækstpotentiale på både det nationale og internationale marked, at det er spørgsmål om at prioritere. Virksomheden er vokset fra syv personer til nu mere end 20 personer på mindre end to år. Hvis ikke finanskrisen var kommet, ville væksten være endnu højere. Det er mit ansvar at få væksten til at fortsætte” siger Kenneth Lund.

”Kenneth Lund er den rigtige person til at drive virksomheden fremadrettet. Vi har nu fået en direktør, som har massiv ledelseserfaring, og som er vant til at få mange afdelinger til at spille sammen. Med de opkøb som Advice allerede har gennemført og er i gang med at gennemføre, er det en fornøjelse for alvor at få sat fokus på ledelsen” siger adm. direktør i Advice, Anders Bruun.

Kenneth Lund har tidligere beskæftiget sig med store brands, digital kommunikation og strategiske projekter. Blandt andet har han fungeret som adm. direktør hos RKM A/S og som forretningsdirektør hos Magasin A/S i både Aalborg og Århus. Forinden jobbet som direktør for Magasin var Kenneth beskæftiget som varehuschef i Føtex i København.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også