Anni kræver Se og hør-redaktør fængslet

Anni Fønsby, der blev kendt i reality-serien 'Erik og Anni goes to Hollywood', kræver Se og hørs chefredaktør i fængsel og vil have en erstatning på 200.000 kr. for krænkende billeder i bladet.
MediaWatch

Se og hør bringer i dag frække billeder af Anni Fønsby, som nu kræver Se og hørs chefredaktør Kim Henningsen fængslet, samt at hun får en erstatning på 200.000 kroner. Billederne er nemlig taget til en kalender, som Anni Fønsby vil udgive til næste år. Dermed har Se og hør krænket hendes ophavsret og privatliv, mener Anni Fønsby ifølge bt.dk.

Se og hørs nye chefredaktør Kim Henningsen lovede ellers en blidere Se og hør-stil en forgængeren Henrik Qvortrup, men allerede nu er han landet i første juridiske tovtrækkeri.

"Hendes påstand er, at vi har krænket hendes ophavsret til billederne. Vi mener, at vi har lavet en aftale med fotografen. Vi har betalt for at få lov til at bruge dem. Så vi mener, at vi er i vores gode ret til at bruge dem," siger Kim Henningsen til bt.dk.

Anni Fønsby var tidligere kæreste med it-milliardæren Erik Damgaard, og medvirkede i den forbindelse i SBS TV's realityserie 'Erik og Anni goes to Hollywood'. Derudover har hun siddet fængslet i forbindelse med rufferisigtelser.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også