Jamie Oliver magasin vokser

Den britiske kok, Jamie Oliver, øger nu oplag og distribution af sit magasin, 'Jamie', der også lugter af eksportsucces.

Jamie Oliver er godt i gang med at udvikle sig til en britisk pendant til den amerikanske mediegigant Oprah.

I hvert fald lægger magasinet, 'Jamie', der er seneste skud på Jamie Olivers medieaktiviteter, nu an til en offensiv på markedet og fordobler oplaget.  Magasinet er foreløbig udkommet i 140.000 eksemplarer, men det tal øges nu til 260.000 eksemplarer, når det fjerde udgave kommer på gaden i morgen.

Det skriver The Guardian online.

Oplagsøgningen hænger sammen med store nye distributionsaftaler med nogle af de største britiske supermarkedkæder, Sainsburys, Tesco og Somerfield, der har taget magasinet ind på hylderne.

Det fire pund dyre magasin blev lanceret for seks måneder siden og udkommer hver anden måned - omkring en fjerdedel af oplaget er hidtil blevet solgt uden for Storbritanien.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også