Maj med oplags-minus for ugebladene

Sammenlignet med maj 2008 går ugebladenes oplag tilbage over hele linien, bortset fra Egmont-sladderbladet Her og nu.
Tine Brødegaard Hansen

Sammenligner man ugebladenes oplagstal i maj med måneden før, går det svagt fremad. Men i forhold til maj 2008 går alle ugebladene tilbage undtagen Egmonts billigugeblad om de kendte, Her og nu.

Egmonts Alt for damerne og Allers Femina er topscorerne, når det gælder oplagsfald fra maj 2008 til maj 2009 og falder med 21 og 18,3 procent. Også Allers sladderblade Se og hør og Kig Ind går tilbage med 11,6 og 10 procent.

Trods Her og Nus fremgang med næsten seks procent, er der stadig langt fra bladets 115.300 eksemplarer til Se og hørs 168.500 eksemplarer. Kig Ind, der er Allers modsvar på et billig-sladderblad, er dog kørt ud på et sidespor med 59.200 eksemplarer, men formår således stadig at hindre Her og nu i at snuppe en endnu større bid af oplagskagen.

Allerkoncernens oplag af ugeblade steg i maj til 925.100 blade mod 916.400 blade måneden før, oplyser Rella Holding, der har en større aktiepost i Aller.

Egmont oplevede også oplagsfremgang til 348.500 blade i maj mod 345.200 blade i april.

Kilde: Dansk Oplagskontrol/Udgivererklæringer

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også