Allers Mad! skruer op for udgivelser

Magasinet Mad! der udgives af Aller Press skruer nu op for udgivelsesfrekvensen og udkommer ti gange årligt grundet stigning i abonnement og løssalg.
MediaWatch

Fremover udkommer magasinet Mad! ti gange årligt frem for kun at udkomme hveranden måned.

"Mad! er et kun to år gammelt magasin, som i dag har et virkelig flot læsertal på 164.000 (ifølge Index Danmark/Gallup 2. halvår 2008, red.). Det høje læsertal gør Mad! til det absolut mest læste madmagasin i Danmark og vi ser lige nu en stigning både i antallet af abonnenter og løssalgskøbere," siger Pernille Aalund, der er magasindirektør i Aller Press i en pressemeddelelse.

Selv om annoncemarkedet for printmedier er presset, også når det gælder magasiner, oplever Mad! fremgang.

Ene C. Krog, salgsdirektør i Aller Annonce Center, siger:

"På trods af et annoncemarked i nedgang har vi oplevet en vækst i annonceomsætningen på Mad! på over 25 pct. i forhold til sidste år, og har allerede nu nået årsbudgettet på magasinet. Vi glæder os derfor meget til at kunne tilbyde vores samarbejdspartnere endnu flere udgivelser af Mad!, når magasinet øger frekvensen til august."

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også