Annoncekrise rammer bikini-magasin

Bikiniudgaven af magasinet Sports Illustrated, også kaldet 'Swimsuit Issue', har 33 pct. færre annoncesider i år sammenlignet med 2008.
Tine Brødegaard Hansen

Igen i år er forsiden på Sports Illustrateds Swimsuit Issue blevet offentliggjort på David Lettermans talkshow (9. februar).

Mens forsidemodellen skal være tynd, er det et ikke et godt tegn, hvis selve magasinet er det, og 2009-udgaven har 33 pct. færre annoncesider (ca. 70 sider) sammenlignet med 2008 (104 sider), skriver minonline.com.

Årsagen er annoncørernes dalende lyst til at placere reklamer i det ellers meget populære magasin.

Ifølge minonline.coms oplysninger har swimsuit-udgaven, siden sin lancering for 45 år siden, indbragt Time Warner en mia. dollar. Magasinet har over tre mio. abonnenter og bliver læst af over 23 mio. mennesker hver uge, heraf er de 18 mio. mænd.

Se klippet hvor David Letterman afslører dette års swimsuit-forside.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også