JSL Publications vil undgå konjunkturkøllen

Pilene peger opad for 'Vi med Hund's annoncesalg sammenlignet med 2008, siger adm. direktør Jesper Sehested Lund, der er gået på indkøb hos Aller.
Tine Brødegaard Hansen

Fra 1. februar rykker Aller-magasinerne BådNyt, Golfmagasinet samt Jagt, Vildt & Våben over til deres nye ejer, JSL Publications, ledet af Jesper Sehested Lund.

De fleste andre mediehuse skærer ned i øjeblikket, hvordan kan I få økonomi i de tre titler?

"Hvis vi tager golf som eksempel, er det for dyrt at annoncere for, både på tv og i aviser, der skal man annoncere mere målrettet. Det har vi erfaring med fra 'Vi med hund', der har annoncefremgang i forhold til 2008, fordi det er markedsledende og derfor det mest effektive medieindkøb. Er man i en niche, der bliver konjunkturramt, er det noget anden, så får man problemer."

Jesper Sehested Lund har stor tiltro til Golfmagasinet, men erkender, at markedet ser sværere ud for de to øvrige områder som både og jagt.

"Samlet set tror vi på det, det er nu man skal handle, frem for at købe magasiner på tidspunkter, hvor hele markedet kører op."

Det lyder som om, I har fået magasinerne til en god pris?

"Vi er enige om ikke at oplyse, hvad vi har betalt, men det er en fornuftig pris, hvilket også Aller synes, så begge parter er glade."

Hvad kan I gøre anderledes, når nu Aller ikke længere tror på magasinerne?

"Vi kan give dem mere opmærksomhed og fokus, fordi vi er en mindre aktør. Vi har et tæt samspil mellem salg og det redaktionelle, og vi er en virksomhed, der bygger medieuniverser. 'Vi med hund' er også en messe, et website, events og vi er i gang med at producere dvd'er."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også