Svensk magasin giver ramaskrig i USA

'The Book' er et glitret svensk magasin, der fortæller Biblens historier, illustreret med nutidige billeder. Lanceringen i USA møder hård kritik fra kristne.
MediaWatch

Konservative kristne kredse har kaldt det svenske Bibel-magasinprojekt for "modbydeligt" og initiativet er blevet dækket af medier som AP, Washington Post, Newsweek, USA Today og Business Week.

"Jeg havde ikke troet at en Bibel, som med sin enkle og nutidige spreder Biblens tekster til en større og yngre læserskare, ville skabet sådan et ramaskrig i USA," siger Dag Söderberg, der står bag 'The Book' i en pressemeddelelse, skriver Dagens Media.

Bag udgivelsen er også tidligere SAS-chef Jan Carlzon, der er bestyrelsesformand i forlaget Illuminated, som både har udgivet det gamle og nu også det nye testamente i magasinform.

Magasinet følger originalskriften ord for ord over 268 sider og med 200 billeder.

På spørgsmålet om hvorvidt formålet med at udgive magasinet er religiøst eller kommercielt, svarer Dag Söderberg:

"Det er kommercielt for så vidt, at hver bibel sælges som et kommercielt projekt. Så meget af vores tankeverden i dag, har sit grundlag i biblens skrifter, men mange har overhovedet ikke læst den, selvom de gerne vil. Nu sænker vi tærsklen for at de kan gøre det."

Der er ikke dog ikke annoncer i bibel-magasinet.

The Book sælges i amerikanske boghandlere og har solgt i 70.000 eksemplarer indtil videre.

Se klip med Dag Söderberg på YouTube.

- MediaWatch

 


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også