Krisen kan gavne kundemagasiner

I Danmark er der ca. 200 kundemagasiner, og der kan blive flere som følge af den økonomiske afmatning.
Tine Brødegaard Hansen

Det vurderer strategisk chef i Carat, Malene Birkebæk.

"Man kunne jo have den hypotese, at nogle danskere ville fravælge købemagasiner til fordel for de gratis, hvis der skal findes besparelser på husholdningsbudgettet, og idet kundemagasinernes kvalitet ud fra min subjektive vurdering har været stigende de senere år, så vil forbrugerne måske endda føle, at de får en betydelig værdi for ingen penge."

Da Carat i samarbejde med Aller Client Publishing gennemførte den første analyse af markedet for kundemagasiner i 2007, landede det estimerede antal af dem på 200 kundemagasiner.

"Analysen viste, at antallet ser ud til at stabilisere sig eller dale en smule, idet ca. 94 pct. af dem, der i 2007 udgav et kundemagasin ville fortsætte, mens ca. 5 pct. af virksomhederne overvejede at starte et."

De tre største spillere på markedet er, efter alt at dømme, Aller Press, der samarbejder med medieudviklingsbureauet Kontrabande, Benjamin Media og Datagraf. Alle tre virksomheder er kendetegnet ved, at kundemagasiner ikke er deres eneste aktivitet, men at de kan tilbyde at producere alle eller udvalgte dele fra koncept til redaktionelt indhold og layout.

Intet pres på kundemagasiner
På Datagraf arbejder client publishing-chef Claus Krogh hele tiden på at udbygge tilbuddene til kunderne og han oplever ikke noget kundefrafald.

"Trods af pres på annoncemarkedet, har vi ikke oplevet et pres på kundemagasinmarkedet. Men vi har spredt vores aktiviteter til andet end traditionelle kundemagasiner for at være bedre dækket ind.”

Datagrafs Client Publishing-afdeling arbejder således også med medarbejderblade, foreningsblade, kataloger, årsrapporter samt redaktionel procesrådgivning.

Kontaktdirektør på Benjamin Media, Anita Holm, kan ligeledes fortælle om forventninger på 30 pct. vækst i omsætningen på kundemagasinområdet til næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også