Aalund: Vi undersøger markeder uden for Norden

Aller ser på mulighederne for at lancere magasiner uden for Norden, siger magasindirektør i Aller Press, Pernille Aalund.
Tine Brødegaard Hansen

Aller ser på mulighederne for at lancere magasiner uden for Norden, siger magasindirektør i Aller Press, Pernille Aalund.

Dermed har Danmarks tre store forlag, Egmont, Aller Press og Bonnier Publications (der købte 50 pct. af Benjamin Media i 2001) alle kig på nye markeder.

"De udenlandske markeder er enormt interessante, dem ser vi også på," siger Pernille Aalund.

Bonnier Publications har overtaget det russiske magasinforlag Vkusnaja Zhizn og beslutter i løbet af september, hvilken dansk titel der som den første skal versioneres til det russiske marked.

Alle tænker i ekspansion
Egmont er massivt til stedet i Rusland som den største udgiver af børnebøger og ligger på top ti over landets forlagsvirksomheder. Inden for magasiner udgiver Egmont Russia 20 magasiner, der udkommer i mere end 1,5 mill. eksemplarer.

"Alle magasinudgivere tænker i de baner i dag, vi ser på hvilke af vores titler der ville være velegnede til markeder uden for Norden," siger Pernille Aalund og bekræfter, at det også for Aller Press ville dreje sig om at lancere en versionering af en eksisterende magasintitel.

Hun ønsker ikke at kommentere, om det specifikt er Rusland, der indgår i Aller Press' overvejelser.

Magasiner kan lære af tv-branchen
På de nordiske markeder er konkurrencen intens og forstærkes af de mange digitale medier og den fælles kamp om annoncørerne, hvilket er baggrunden for ekspansionstankerne hos Aller.

Pernille Aalund peger på, at tv-branchen længe har været opmærksomme på muligheden for at sælge programformater i forskellige lande og på den måde udnytte ressourcerne ved idéudvikling, produktion og redaktionelt indhold bedre. Noget lignende kan gøre sig gældende for magasinudgivelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også