Chili vinder kampen om de unge

De har kæmpet en lang kamp om læserne på landets gymnasier. Nu ser det ud som om, at pæne Tjeck taber til provokerende Chili.
Laura Bøge Mortensen

De har kæmpet en lang kamp om læserne på landets gymnasier. Nu ser det ud som om, at pæne Tjeck taber til provokerende Chili.

Det går godt for Chili Magazine og knap så godt for konkurrenten Tjeck.
Siden oplag i 1. halvår i 2007 er Chili gået fra 79.159 til 84.389 i 1. halvår 2008 ifølge Dansk Oplagskontrol.

Oplagsfald er ikke alarmerende
Oplagstallet for det lidt yngre Tjeck Magazine er til gengæld ikke rasende godt. Fra 1. halvår i 2007 til 1. halvår i 2008 falder magasinet fra 108.905 til 64.026 oplag.

Produktionschef hos Tjeck, Bjarne Olesen, mener ikke, at tallet er alarmerende. De knap 45.000 færre magasiner skyldes, at en del af fagforeninger under LO er stoppet med at sende Tjeck ud til medlemmerne.

Chili vinder også på læsertal
Når det kommer til de nyeste læsertal har Chili også indtaget førerpositionen med 227.000 læsere i forhold til Tjecks 180.000. Men det bekymrer heller ikke Bjarne Olesen.

"Jeg tror, de vinder læsertal, fordi de er det ældste blad, og fordi de har den skarpe profil. En gang imellem træder de helt ved siden af og skriver en artikel om dyresex. Vi tror på, at den gode journalistik lønner sig i længden"

Direktør i Chili Group Rikki Sølling er enig med Bjarne Olesen, men han pointerer, at Chilis succes også skyldes webaspektet.

"Jeg tror, der er synergi mellem et godt Chilinet og et godt Chili Magazine. Tjeck har ikke været så gode online, og så mener jeg oprigtigt, at Chili er skarpere redaktionelt."

Oplagstal 1. halvår 2007 - 1. halvår 2008. Kilde: Dansk Oplagskontrol. 


Læsertal 1. halvår 2007 - 1. halvår 2008. Kilde: Index Danmark/Gallup.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også