Qvortrup frifundet for topløs Andrea

Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, får ingen straf for, at han viste billeder af en topløs og højgravid Andrea Elisabeth Rudolph.
MediaWatch

Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, får ingen bødestraf for, at han viste billeder af en topløs og højgravid Andrea Elisabeth Rudolph.

Østre Landsret har fredag frikendt chefredaktør Henrik Qvortrup for at krænke værtinden fra 'Vild med Dans' ved at vise billeder af hende kun iført bikiniunderdel.

Tv-værtinden fik i december tilkendt en erstatning på 100.000 kr., mens Qvortrup fik en straf på 20 dagbøder a 1000 kroner ved byretten på Frederiksberg, fordi Se og Hør krænkede hendes privatliv ved ikke at have hendes samtykke til at bringe billederne.

Den afgørelse har Østre Landsret nu ændret. Se og Hør skal dog stadig betale en erstatning til Andrea Elisabeth Rudolph; den blev sat ned til 50.000 kr.

"Det betyder, at vi har fået landsrettens blå stempel for, at billeder taget med linse på offentligt sted sådan set er i orden. Det er jeg selvfølgelig meget meget glad for," siger Henrik Qvortrup til Ritzau ifølge politiken.dk.|NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også