Ung webredaktør til Landbrugsavisen

Landbrugsavisen fik midt i august ny webredaktør i skikkelse af den nyudklækkede journalist Majken Lenskjold.
Zandra Damsgaard
Landbrugsavisen fik midt i august ny webredaktør i skikkelse af den nyudklækkede journalist Majken Lenskjold.

Den 26-årige aalborggenser kommer direkte fra Journalisthøjskolen og afløser Einer Bo Thomsen, der bliver i bladhuset som webkoordinator for alle husets udgivelser. Det skriver Kommunikationsforum.

Majken Lenskjolds erfaring stammer fra praktiktiden på Nordjyske Stiftstidende, hvor hun blandt andet var på bladets Christiansborg-redaktion.

Den trykte udgave af Landbrugsavisen er udkommet siden 1956 og udgives hver uge i 60.000 eksemplarer, mens Landbrugsavisen.dk hver dag besøges af 11.500 brugere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også