Bonnier: Nettet skal kapre abonnenter

Nettet er stadig først og fremmest en salgsfremmende aktivitet for Bonnier, der dog satser på udvalgte områder.
MediaWatch

Nettet er stadig først og fremmest en salgsfremmende aktivitet for Bonnier, der dog satser på udvalgte områder.

Bonnier Publications er på vej med en række nye satsninger på nettet, hvor der blandt andet vil blive skruet op for blusset på succes-sitet IForm.dk. Men Jens Henneberg, ansvarshavende udgiver og viceadm. direktør, mener man skal passe på med at sidestille dagblade og magasiner, når man ser på mulighederne på nettet.

Mens dagbladene er truet på et kerneområde – aktualitet – kan nettet ikke levere de samme oplevelser som et magasin, mener han.

”Magasiner handler blandt andet om fordybelse og stærke visuelle oplevelser. Det er ting, du ikke kan få på nettet på samme måde,” siger han.

Men grunden til, at Bonnier Publications stadig først og fremmest ser nettet som en mulighed for at lokke folk til at købe magasinabonnementer, er ikke kun filosofisk.

”Bladsalget udgør langt den største del af vores indtjening på de fleste magasiner,” siger Jens Henneberg.

Hvis Bonnier Publications lagde magasinernes indhold gratis på nettet, ville annonceindtjeningen slet ikke stå mål med tabet i abonnementssalget, lyder analysen.

Derfor mener Jens Henneberg også, at Bonnier Publications netsider bliver bedømt forkert, når de omtales i medierne. Ganske vist er besøgstallene ikke overvældende, og annonceindtjeningen er de fleste steder meget lav,

”Men vores hjemmesider skal først og fremmest opfylde to formål. De skal facilitere kundeservice, og de skal hverve abonnenter. Og vi får faktisk rigtig mange abonnenter ind ad den vej. Set i det lys er vores hjemmesider meget profitable,” siger Jens Henneberg, som dog er klar over, at strategien ikke er helt ufarlig.

Intet forhindrer andre aktører i at forsøge at indtage de magtbaser, som Bonnier med koldt overlæg lader stå åbne på nettet.

”Derfor har vi også en skærpet overvågning. Men foreløbig har ingen for eksempel set ideen i at lave et populærvidenskabeligt site, der kunne konkurrere med Illustreret Videnskab,” siger Jens Henneberg.

Indsatsen på nettet vil primært ligge på de tre sites, hvor brugerne forventer, at der er ”noget at komme efter,” og hvor den potentielle annonceindtjening er størst: Iform.dk, penge.dk og bobedre.dk.

På listen over de mest succesfulde mediehuse på nettet ligger Bonnier Publications i februar helt nede på plads nr. 17 med 443.310 brugere. Til sammenligning havde JP/Politikens Hus og DR hver 1,8 mio. brugere.

De mest populære sites fra Bonnier Publications er:

  1. iform.dk 138.505 månedlige brugere – nr. 56 på FDIMs topliste.
  2. idenyt.dk 109.458 – nr. 64
  3. komputer.dk 56.880 – nr. 91
  4. bobedre 48.824 – nr. 97
  5. goerdetselv.dk 48.737 – nr. 98

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også