Se og Hør beskytter DSU-pige

Se og Hør vælger at tilbageholde oplysninger i sagen om Jeppe Kofods sexeskapader.
MediaWatch
Se og Hør vælger at tilbageholde oplysninger i sagen om Jeppe Kofods udskejelser under et DSU-arrangement.

Det kulørte ugeblad har nemlig fundet frem til den 15-årige pige, som Kofod har været sammen med. Men på trods af det store scoop vælger bladet ikke at identificere hende.

"Flere end 20 DSUere har kontaktet os. Se og Hør kender i dag pigens identitet. Vi ved, hvor hun bor. Vi har hendes telefonnummer. Og vi har billeder af hende fra festen, hvor Jeppe Kofod huserede," skriver chefredaktør Henrik Qvortrup i en leder i det nyeste nummer af Se og Hør.

Han understreger samtidig, at ugebladet har undladt at bringe hendes navn af den simple grund, at pigen ikke har ønsket at stå frem. "Det respekterer vi. Naturligvis skal en 15-årig, slet og ret et barn, ikke udstilles, blot fordi hun har været så uheldig at falde i kløerne på en lumpen charmør som Jeppe Kofod," står der endvidere i lederen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også