KLF: Kristne holdninger skal være del af medier

Kristent mediemagasin vil guide familier gennem mediejunglen.
Eva Lykke Jørgensen
Kristent mediemagasin vil guide familier gennem mediejunglen.

Familiemagasinet er et nyt magasin, fra KLF, Kirke og Medier, hvis omdrejningspunkt er familien og medier.

Magasinet vil blandt andet fungere rådgivende i forhold til forældre, der finder det svært at navigere i mediejunglen.

Redaktør for magasinet, Lisbeth K. Haugstrup, håber, at bladet kan blive for alle.

"De gode medievaner vi står for, deler vi med rigtig mange mennesker," siger redaktøren, der også understreger, at de ikke ønsker, at løbe fra deres kristne holdning.

KLF, Kirke og Medier er en organisation fra 1926. Organisationen var i begyndelsen modstander af alle nye medier, men sådan er det ikke i dag, understreger redaktøren:

"Der er jo ikke nogen af vores medlemmer, der vil af med medierne. Vi mener blot, at den kristne del af befolkningen skal være repræsenteret i mediebilledet, og vores grundlæggende holdning er, at der skal være respekt omkring det enkelte menneske i mediefladen."

Redaktøren henviser i denne forbindelse til TV 2-programmet 'Farvel min elskede'.
"Hvad sker der med med det enkelte menneske, når de står tilbage i Sdr. Omme, efter at have eksponeret sig selv? Man kan selvfølgelig sige, at det må være deres eget ansvar, men der må også være nogen, der har skubbet dem derud,"siger Lisbeth K. Haugstrup.

Redaktøren nikker genkendende til, at nogle kan have en opfattelse af organisationen som gammeldags.

"Nogle mennesker, der kender organisationen fra gamle dage har den opfattelse, men de kan godt se at vi har rykket os, så snart de får os i tale,"siger hun.

Familiemagasinet udkommer indtil videre to gange årligt i 2000 eksemplarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også