Egmont Magasiner vandt 2007

Med en oplagsvækst på 9 procent satte Egmont de tre store konkurrenter på magasinmarkedet til vægs i 2007.
MediaWatch
Med en oplagsvækst på 9 procent satte Egmont de tre store konkurrenter på magasinmarkedet til vægs i 2007.

Magasinbranchen havde et fornuftigt år målt på antallet af solgte blade, viser friske tal fra Dansk Oplagskontrol. Samlet solgte Bonnier Publications, Aller, Egmont Magasiner og Benjamin Media en enkelt procent flere eksemplarer i andet halvår 2007, end i andet halvår året før. Men udviklingen dækker over relativt store udsving på enkelte titler.

Blandt taberne finder vi Allers Nyt om Biler (index 78) og Psykologi (85). Benjamins nyeste skud, Cosmopolitan, kunne heller ikke holde pusten fra 2006 og lå med et gennemsnitligt oplag på 35.119 18 procent lavere end i premiereåret. Det er dog ikke udsædvanligt, at et nyt magasin daler noget, når nyhedens interesse har lagt sig, og bladet skal sælges til fuld pris efter de indledende kampagnetilbud.

Her er de største tabere målt på det faktiske antal solgte magasiner månedligt:
  • Bazar (Aller) -8.726
  • Cosmopolitan (Benjamin) -7.738
  • Nyt om Biler (Aller) -3.584
  • Psykologi (Aller) -3.512
  • IN (Aller) -3.176

Og her er de største vindere:
  • Historie (Bonnier) 5.215
  • I Form (Bonnier) 4.731
  • Vi Forældre (Egmont) 4.302
  • Bil Magasinet (Benjamin) 4.075
  • BoligLiv (Egmont) 3.901
Læsertallet gik også 1 procent frem på de eksisterende titler. Fremgangen bliver dog sammenlagt 3 procent, hvis man regner Benjamins to nye titler, Arena og Cosmopolitan med.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også