Benjamin-bureau ansætter ny kreativ chef

Camille Berner, tidligere digital chef, vender tilbage til Benjamin_Creative på ny post.
Camille Berner | Foto: Philip Ørneborg/PR/Benjamin_Creative
Camille Berner | Foto: Philip Ørneborg/PR/Benjamin_Creative

Content-bureauet Benjamin_Creative, der, som navnet antyder, er en del af Benjamin Media, har ansat Camille Berner i en stilling som kreativ chef. Det oplyser bureauet i en pressemeddelelse.

Camille Berner har tidligere været ansat hos Benjamin_Creative. Det var som digital chef. Hun har senest været medstifter og direktør hos kommunikationsbureaet Vérité.

"Med ansættelsen af Camille skal vi udvide vores kundeportefølje og give vores eksisterende kunder nogle nye muligheder og kompetencer. Camille har en utrolig stærk digital erfaring, og ansættelsen af hende er en klar forstærkning af vores kreative og digitale kompetencer inden for content marketing. Hun skal med sit store kendskab til blandt andet sociale medier hjælpe os med at nå vores ambitiøse digitale mål," udtaler Mads Jungersted, direktør for Benjamin_Creative, i meddelelsen.

Blandt bureauets kunder er en række shoppingcentre, Forbrugetrådet Tænk og ingeniørforeningen IDA. Benjamin_Creative har omkring 30 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også