De fleste kender nok historien om den halvdøve mand, der sidder og snitter et økseskaft. En fremmed går forbi og siger goddag. Den halvdøve mand tror, der bliver spurgt, hvad han laver, og den ikoniske sætning "Goddag mand, økseskaft" er blevet til symbolet på, at man taler forbi hinanden.

Faktisk kan vi i Danmark bryste os af at have været pionerer inden for området, også internationalt. Både hos tv-stationerne og tv-distributører har vi arbejdet med streaming i mere end 10 år.

Tilbage i 2004 lancerede TV 2 streamingtjenesten TV 2 Sputnik i en tid, hvor Youtube slet ikke eksisterede - tjenesten blev lanceret i 2005 og købt af Google i 2006 - og i en tid hvor Netflix kun beskæftigede sig med DVD pr. postordre - tjenesten begyndte med streaming i 2007 og blev lanceret i Danmark i 2012. TV 2 Sputnik blev i 2012 omdøbt til TV 2 Play, og udbredelsen er særligt de senere år gået stærkt.

Forvirring om begreber

Men med denne udvikling starter begrebsforvirringen også, og den har nået et niveau, hvor jeg tillader mig hermed at lave et lille "opråb". Hvis vi skal have en god debat om medieindhold, medieforbrug og medieaktører, kan det ikke nytte noget, at vi i mediebranchen blander begreberne sammen.

Jeg ser umiddelbart fire problemer:

For det første: Streaming bruges ofte i betydningen on-demand. Man opstiller modsætningen mellem flow-tv og on-demand, og det bliver til overskrifter som "Flow-tv er dødt – flere og flere danskere overgår til streaming".

Egentlig er det en helt forståelig formulering, da streamingteknologien de sidste 10 år har muliggjort tv-arkivtjenester og video-udlejning via nettet. Problemet i 2017 er blot, at streaming nu for alvor benyttes til både flow-tv og on-demand. På TV 2 ser vi faktisk en vækst af forbruget i flow-tv via streaming til et niveau, hvor over halvdelen af streamingforbruget hos en gennemsnitlig TV 2 Play-kunde er flow-tv. Så det kan forvirre at bruge ordet streaming i den betydning.

For det andet: Streaming bruges ofte i betydningen cable-cutting. Det vil sige, at man opstiller modsætningen mellem at modtage tv direkte fra en indholdsudbyder frem for via en distributør, der samler tv-kanaler i en pakke, og det bliver til overskrifter som "Tv-pakker er dødt – flere og flere danskere overgår til streaming".

Ligeledes helt forståeligt, eftersom streamingteknologien de sidste 10 år har åbnet for, at man nemt kan abonnere på forskellige tjenester frem for at være afhængig af, at netværksoperatøren har forudbestemt pakkerne. Problemet i 2017 er blot, at streaming i høj grad også benyttes af tv-distributører til eksempelvis at stille indhold til rådighed uden for hjemmet, og nogle af de store streamingaktører i Danmark er således Yousee, Stofa, Boxer og lignende.

Omvendt ser vi - foreløbigt i udlandet - en tendens til, at de rene internetbaserede tjenester bevæger sig i retning af distributørrollen mest aktualiseret ved, at Youtube for nylig er begyndt at sælge tv-pakker via streaming. Så det kan forvirre at bruge ordet streaming i den betydning.

Streaming - også på fladskærmen

For det tredje: Streaming bruges af og til i betydningen medieforbrug via de små skærme. Det vil sige en modsætning mellem at se tv på sin mobil og se tv på en fladskærm, hvilket bliver til overskrifter som "Stuealteret er dødt – flere og flere danskere overgår til streaming". Helt forståeligt da streamingteknologien de sidste 10 år har åbnet for, at man kan se tv på alle sine skærme.

Problemet i 2017 er blot, at streaming nu for alvor foregår både via små skærme og via fladskærmen. På TV 2 Play ser vi en interessant vækst i forbruget på fladskærmen i takt med, at smart-tv og lignende får udbredelse. Så det kan forvirre at bruge ordet streaming i den betydning.

For det fjerde: Streaming bruges også i relation til udenlandske aktører. Det vil sige en modsætning mellem udenlandske indholdsaktører - ofte nævnes Netflix og HBO Nordic - og danske indholdsaktører - ofte nævnes DR og TV 2.

Forleden dag så jeg følgende citat: "Selvom vi godt kan lide streaming, så kan vi rigtig godt lide dansksprogede produktioner som Badehotellet og Matador." Også her en forståelig formulering, da streamingteknologien de sidste 10 år har åbnet konkurrencen til at omfatte store internationale aktører. Problemet i 2017 er blot, at noget af det mest streamede indhold hos TV 2 og DR netop er Badehotellet og Matador. Så det kan forvirre at bruge ordet streaming i den betydning.

"Streaming" er ikke lig med "on-demand"

Grundlæggende er streaming en teknologi til at sende video via internet – en distributionsmetode – og det er en teknologi, der er godt i gang med at ændre værdikæden og medieforbruget over hele verden. Den benyttes af stort set alle aktører, og den benyttes til både flow-tv og til on-demand. Derfor er ordet gået hen og blevet synonym med mange ting på samme tid, så forvirringen og sammenblandingen af begreber er til at få øje på.

Mit forslag er såmænd blot følgende: Når vi taler om modsætningen mellem flow-tv - eller lineære tv-kanaler som det ofte også kaldes - og on-demand, skal vi måske helt lade være at bruge ordet streaming, da det ikke kan bruges som synonym med on-demand. Når vi ønsker at diskutere modsætningen mellem udenlandske medieaktører og danske medieaktører, bør vi gøre præmissen tydelig og passe på med at bruge ordet streaming i flæng, ligesom vi skal være opmærksomme på de andre sammenhænge, hvor begrebsforvirringen kan risikere at spænde ben for den gode debat.

Vi har på medieområdet mange interessante udfordringer foran os, og en lang række spændende diskussioner venter de kommende år, så lad os ikke tale forbi hinanden.

Ellers bliver det bare én stor omgang "goddag mand, streaming".