2,3 mio. danskere så Obama-tv

Præsidentskiftet i USA i går fik mange danskere til at tænde langt tidligere fra for fjernsynet for at følge begivenheden på DR1 og TV 2.

Seerfordelingen mellem DR 1 og TV 2 var næsten lige, da 2,3 mio. seere så med, da Barack Obama i går blev USA's 44. præsident.

I tidsrummet fra 16.17-18.43, hvor både DR1 og TV 2 sendte fra indsættelsen fra Washington, havde DR1 en andel af seerne på 35 procent, mens TV 2 fangede 33 procent af dem, der så fjernsyn i det tidsrum. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

På en normal hverdagseftermiddag bliver der ifølge DR først for alvor set fjernsyn efter klokken 18.00, men i går var der over en halv million flere danskere end normalt, som fandt frem til skærmen mellem klokken 16.00 og klokken 18.00. DR1 havde langt over dobbelt så mange seere som normalt i tidsrummet.

Hverken DR eller TV 2 har tidligere dækket den amerikanske indsættelsesceremoni så intenst som i går, så der er ingen tidligere seertal at sammenligne med. Men ingen tvivl om, at danskerne også ville se det historiske øjeblik - og der var altså mindst lige så mange danskere klinet til fjernsynsskærmene herhjemme, som der var mødt amerikanere op i Washington (omkring to millioner skønnes det) for at hylde Barack Obama.

- MediaWatch

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også