TV3+ frister med dansk fodboldnostalgi

TV3+ forsøger at holde på fodboldseerne hen over vinteren, mens Superligaen og Champions League ligger stille.
Jens Laursen

Mens Superligaen og Champions League ligger stille henover vinteren, forsøger TV3+ at holde fodboldgryden i kog med en række fodboldportrætudsendelser.

TV3+ lover anekdoter, sjove historier og nostalgiske fodbold gensyn i serien ”Landsholdets Legender” der ser nærmere på nogle af Danmarks største fodboldprofiler gennem tiden.

Der lægges ud med Michael Laudrup på søndag kl 20:00, derefter følger Preben Elkjær søndagen efter og Peter Schmeichel mandag den 26. december kl 20:05. De resterende tre programmer sendes i januar og februar om byder på gensyn med Søren Lerby, Jan Mølby samt Danmarks nuværende landstræner Morten Olsen.

Programidéen er undfanget af DBU’s tidligere pressechef Frits Ahlstrøm, der har et omfangsrigt kildemateriale og et stort internationalt fodbold netværk. Programmerne kommer derfor ikke kun til at indeholde danske fodbold legender, men også interviews med bla. Platini, Cruyff, Pep Guardiola, Sir Alex Ferguson.

I forbindelse udsendelserne vil der være auktion og konkurrencer på www.onside.dk til glæde for forskellige velgørenhedsorganisationer.

- JFL 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også