TV3 indleder 2012 med en digital offensiv

TV3 skal både imødekomme seernes behov for mere on demand-sening på flere skærme og sikre sig, at tv-selskabet kapitalisere på et tv-forbrug i forandring.
Per Fanefjord Laursen

TV3-kanalerne konstaterer med tilfredshed, at den kommercielle tv-sening er steget med 30 procent på tre år, og at flow tv ikke just er en truet art.

“Flow-tv er stadig kernen i danskernes tv-forbrug, men vi vil gerne følge med udviklingen og være der, hvor seerne også er,” siger adm. direktør Kim Poder fra TV3, der i dag havde inviteret kunder og samarbejdspartnere til miniseminar om fremtidens tv.

TV3 vil i 2012 accelerere sin digitale produktudvikling for at imødekomme mere tv-sening på flere skærme uden hensyn til flow tv's tidsplaner. Derfor igangsætter TV3 en digital offensiv i 1. kvartal, der har omdrejningspunkt i selskabets on-demand site Viaplay.dk.

Den digitale offensiv handler i særlig grad om at trække den kommercielle udvikling med op til den teknologiske.

“Online skal i langt højere grad ind vores kommercielle portefølje,” siger Kím Poder og erkender, at TV3 aldrig har været frontrunner.

TV3-kanalerne live streamet
“Vi vil gerne sikre mere tv-forbrug på eksisterende kanaler og programmer og længere kontakttid med seerne. Derfor bliver det i 2012 muligt at se alle tre TV3-kanaler live streamet på Viaplay. Vi ved godt, at brugen af dette tilbud ikke vil være enormt i begyndelsen, men vi ved også, at der er en udvikling i gang,” siger TV3's adm. direktør, Kim Poder.

“Viaplay fås nu på alle platforme, og er så at sige vort bud på amerikanske Netflix, uden at den kan sammenlignes helt, fordi vi er jo samtidig selv en broadcaster,” siger direktør Jette Nygaard-Andersen, Viasat.

Viaplay er gratis for eksisterende Viasat-kunder og er en ret enkelt service for andre . Der kan abonneres på tre programpakker med TV3 programindhold til mellem 69,- og 159,- kr pr måned.

Svenske inspiration
Desuden følger TV3 Danmark nu i hælene på de svenske kollegaer og udvider udbuddet med en VOD-tjeneste, der er gratis og reklamefinansiereret. I Sverige er brugen af denne tjeneste vokset eksplosivt siden lancering i 2008, oplyser Kim Poder. 

I Danmark lanceres VOD-tjenesten omkring marts 2012 i tv3.dk-regi, hvor seere vil kunne gense egenproduktioner samt udvalgte film og serier. Tv3.dk vil således opbygge et arkiv til seerne på sitet, så brugere syv dage efter et program har været vist på tv og på Viaplay, vil kunne genses på tv3.dk.

“Til den nye VOD-tjeneste indfører vi en ny reklame-model tilpasset kommerciel online sening med en særlig model for breaks. Løsningen betyder bl.a, at man ikke kan spole i reklamer,” siger Kim Poder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også