STV udliciterer formatsalg

Nordic World overtager salg og distribution af STV's tv-formater. Det skal styrke salget internationalt.
MediaWatch

Produktionsselskabet STV har indgået en distributionsaftale med Nordic World om at overtage formatsalget, der tidligere lå i STV-selskabet Scandinavian Rights.

Det er i tråd med STV’s strategi om at fokusere på sine kernekompetencer vedrørende indholdsproduktion, siger adm. direktør og ejer af STV René Szczyrbak til Mediawatch og tilføjer:

”Vi foukserer på det vi er gode til, og lader specialister tage sig af de andre områder.”

Aftalen skal desuden styrke salget af STV’s formater på det internationale marked.

Nordic World håndterer programsalget for broadcastere med public service-forpligtelse som danske TV 2, svenske TV4 samt TV 2 og NRK i Norge.

Distributionsaftalen mellem de to tidligere konkurrenter, der inkluderer over 20 STV-formater, giver også Nordic World førsteret til de nye formater, som STV udvikler.

Jan Salling, som står i spidsen for Nordic World, kalder det en ”drømmeaftale” i en pressemeddelelse:

”I mange år har Scandinavian Rights været en af Nordic Worlds hårdeste konkurrenter, så vi behøver ikke at få at vide, hvor gode deres formater er, eller hvor godt de klarer sig på det globale marked – det har vi selv bevidnet,” siger han i en pressemeddelelse og tilføjer, at en ”magtfuld rival” nu er blevet til et aktiv for Nordic World.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også