MEC: 'Weekend' show kan blive god forretning

TV 2's weekendsatsning ligner en dårlig forretning ved første øjekast, men den henter øgede reklameindtægter på 300-400.000 kr. pr. weekend, vurderer bureau.
Per Fanefjord Laursen

TV 2's premiere på nye voksne programflader, 'Weekend Weekend', løftede seerniveauet fra normale weekenddage.

Sammenlignet med de seneste weekender øgede 'Weekend Weekend', med Christiane Schaumburg Müller, Sara Bro og Felix Smith, seertallet på TV 2 hovedkanalen både lørdag og søndag formiddag - til 172.000 om lørdagen og 122.000 om søndagen, skriver Tvtvid.dk.

Der er dog tale om seertal til kun én time lørdag og én søndag. 'Weekend weekend'-fladen består af to timer med nyhedsopdates, der sendes kl. 9.15 til 11.00 - og derefter spejles frem til 13.00. 

Ifølge MEC har TV 2 fordoblet sin sening i de to time slots, som tidligere har tilhørt børnene. Det gælder uanset, om man ser på målgruppen 21-50 år eller på alle danskere 3 år.

Flere mediabureauer vurderede i sensommeren på MediaWatch, at en live tv-satsning i weekenden var et flot initiativ, men nogle meget dyrt købte ratings i forhold til at sende indkøbt materiale.

Den køber MEC ikke helt.

“Vi ved ikke, om det er dyrt købt, da vi naturligvis ikke kender TV 2's omkostninger ved at lave programmet. Men ifølge vores beregning vil TV 2 have en forøget reklameindtægt på ca. 150-200.000 kr. pr. dag ved den nye morgenflade i forhold til en børneflade,” siger Broadcast Researcher Michael Jensen, MEC.

"Men lad os vente et par uger med at konkludere mere på det," siger han.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også