TV 2 afviser GroupM-kritik

TV 2 erkender, at man ikke aner, om hovedkanalen mister penetration og dermed mindsker det kommercielle varelager i 2012, hvilket er en følsom prisfaktor.
Per Fanefjord Laursen

GroupM retter i dag en skarp kritik af TV 2's prisudspil for 2012. Den store bureaugruppe kritiserer TV 2 for at spille på mekanismerne i usikkerheden omkring et mulig fald i penetration til hovedkanalen - og dermed ringere dækningsevne - i forbindelse med, at TV 2 indfører abonnement til januar.

TV 2 har netop bebudet en prisstigning på tre procent i 2012, og bureaugruppen mistænker, at TV 2's salgsledelse benytter lejligheden til at mindske sit kommercielle varelager for at holde presset på priserne oppe i et forår, hvor alle forventer en mærkbar afdæmpning i efterspørgslen på tv.

TV 2's programdirektør venter et penetrationstab på 2 procent efter seks måneder, men så må tabet være langt højere i januar og februar?

“Vi ved reelt ikke, om der kommer et penetrationsfald i foråret, og i givet fald hvor meget. Derfor kan vi ikke gøre meget andet end at love annoncørerne, at vi vil kompensere dem for det. Meget mere kan vi ikke sige om det på nuværende tidspunkt,” siger salgsdirektør Peter Olafsson, TV 2.

GroupM hæfter sig også ved, at TV 2 trækker ét minut ud af den nationale reklametid hver aften kl. 20 til en regional miniblok?

“Det giver god mening at imødekomme den stigende efterspørgsel på regional annoncering. Det ene minut ændrer ikke afgørende på det nationale varelager, fordi det er yderst fleksibelt, dynamisk og kan udvides andetsteds. Efter min bedste overbevisning får det overhovedet ingen indflydelse på den nationale lagersituation og ej heller på det nationale pris.”

GroupM mener, at TV 2's prisstrategi udnytter skjulte mekanismer, som ud fra deres synspunkt får en uheldig indflydelse på priserne i 2012?

“Vi er enige i, at efterspørgslen på tv tegner noget lavere i foråret end i 2011, men vi er optaget af at give annoncørerne den bedste pris, i forhold til markedssituationen. TV 2 har ingen interesse i at mindske vort varelager. Det er ikke strategien, og det ville også være et dumt træk. Skulle efterspørgslen mod forventning stige betydeligt i foråret, så der kommer pres på prisen, har vi vore egne muligheder for at øge varelagret,” siger Peter Olafsson.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også