TV 2 sagde ok til afklædt Medina-show

TV 2 har - endnu - ikke fået klager over de nøgne dansere, Medina havde med på scenen under DMA-showet lørdag aften på kanalen.
MediaWatch

Man risikerede at få kaffen galt i halsen, hvis man så Danish Music Awards på TV 2 lørdag aften. For under Medinas show optrådte danserne, som Gud havde skabt dem – helt nøgne.

“Det er selvfølgelig noget, vi har drøftet meget. Det blev vendt i TV 2-direktionen og godkendt med det forbehold, at det ikke måtte være pornografisk – men at man skulle fokusere på den æstetiske og kunstneriske oplevelse,” siger TV 2-redaktør Preben Vridstoft til B.T.

Men seer-klager er ikke noget, som får redaktøren til at ryste i bukserne.

“Vi skal nok få nogle klager. Men man får jo klager over alt. Vi får både klager over Bingo Banko og harmløse børneprogrammer. Men til dette show havde vi selv efterlyst optrædener, der ikke lignede noget andet, og det fik vi,” siger Preben Vridstoft.

-CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også