Plummer talte ud i Aftenshowet

DR’s tidligere generaldir. Kenneth Plummer var på visit i DR1’s ‘Aftenshowet’, hvor han gjorde status over året, der er gået siden 'Kardemomme-gate'.
MediaWatch

Siden Kenneth Plummers noget uelegante exit fra DR som generaldirektør for et år siden, har han etableret sig som bestyrelsesformand på fuld tid - og har blandt andet vundet danmarksmesterskabet i squash “for gamle mænd”, som han udtrykte det i ‘Aftenshowet’ på DR1 onsdag aften.

Som ingen utvivlsomt har glemt, var det portrætbogen ‘Kenneth Plummer - Summen af kardemommen’ af journalist Kurt Lassen, som fik lavinen, der rev Kenneth Plummer ud af generaldirektør-kontoret, til at rulle. Om den sag gentog han i Aftenshowet, at det var hans egen beslutning, selvom bestyrelsesformand Michael Christiansen “i flere dage” forsøgte at tale ham fra at trække sig.

Kenneth Plummer gentog også sin opfattelse af visse mediers “uhæderlighed” i dækningen af sagen, som han opfattede som et “frontalangreb” på ham. Visse mediers “blodtørst” og forkerte oplysninger var den direkte årsag til, at Kenneth Plummer trak sig, fordi det blev for hårdt for familie, venner, DR og ham selv, sagde han.

I årets løb har Kenneth Plummer ud over sin præstation på squash-banerne også sprunget faldskærm og er blevet professionelt bestyrelsesmedlem- og formand i seks virksomheder samt medejer af nogle virksomheder. Han har desuden involveret sig i et filmprojekt, sagde han i Aftenshowet.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også