DR genoptager gammel succes

Den tidligere DR-succes ’Her er dit liv’ vender tilbage til tv efter 12 års pause.
MediaWatch

DR påbegynder snart en ny omgang af talkshowet med kendte danskere, hvor de bliver ’kidnappet’ ind i et studie, hvor de møder venner og familie, der skal fortælle livshistorien om den pågældende person. Det skriver B.T.

”Det er rigtigt, at ’Her er dit liv’ vender tilbage, og det sker inden nytår, men det bliver i en 2011-udgave,” siger DR’s underholdningschef Jan Lagerman Lundme og fortsætter:

”Vi vil gerne hylde et kendt menneske, der har gjort noget særligt for Danmark og sit publikum, og ligesom sidst starter vi med at kidnappe dem.”

Men formatet vil blive moderniseret og opdateret, inden det løber over skærmen igen.

”I modsætning til for 12 år siden vil vi vælge at fortælle de to bedste historier og have nogle flere mennesker til at komme ind og fortælle,” siger Jan Lundme.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også