TV 2's 'Voice..' show indsættes på lørdage

TV 2 indsætter talentshowet ”Voice - Danmarks største stemme” på lørdage. Første gang 26. november.
MediaWatch

TV 2's imødesete talentshow 'Voice - Danmarks største stemme', hvor det for alvor er sangtalentet der er i fokus, indtager tv-skærmene fra lørdag 26. november kl. 20.00.

Det er bemærkelsesværdigt, at TV 2 indsætter et stort underholdningsshow tæt op til jul, umiddelbart efter 'Vild med dans' er slut, og lige inden VM i håndbold for kvinder begynder. Forklaringen er formentlig, at TV 2-hovedkanalen vil sikre sig, at brandet er i top, når kanalen opkræver abonnement fra 1. januar. 

Optagelserne til ”Voice - Danmarks største stemme” foregår i den gamle flyvestation i Værløse ved København, hvor en hangar efter gennemgribende istandsættelse nu danner rammen om hele ”Voice”-universet.

Morten Resen er værten, der skal guide seere, sangere og coaches gennem showet. Som talent-coaches ses musikerne, Steen Jørgensen, Lene Nystrøm, Sharin Foo og L.O.C.

PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også