SBS: DBU og FCK burde have røde ører

En techno-fest blokerer for, at et pokal-opgør mellem Brøndby og FCK kan udspille sig i Parken, hvilket blandt andet irriterer rettighedshaveren SBS TV.
MediaWatch

SBS TV, der ejer rettighederne til DBU Pokalen, er utilfredse med, at pokalkampen mellem FC København og Brøndby er blevet flyttet til Gladsaxe Stadion. Indtil videre skal den afvikles kl. 20.00. Det skriver Tipsbladet.dk.

Technofesten 'Sensation' bookede nemlig Parken, før DBU valgte at lægge en pokalrunde i den pågældende uge. Alligevel mener SBS TV's sportschef Jes Holm Andersen, at sagen kunne have været håndteret bedre.

"DBU og FCK burde have røde ører over den måde, de har håndteret den her sag på. Og vi er meget skuffede over den arrogance, de har udvist. Hele balladen omkring det her har været rigtig skidt for os, for en afvikling af den her kamp på et mindre stadion er en stor devaluering af det produkt, vi har investeret mange penge i," siger han til Tipsbladet.dk.

Fra næste sæson overtager Viasat rettighederne til DBU Pokalen, da de købte turneringen i forbindelse med den tv-aftale, der blev forhandlet på plads i midten af september.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også