Erhvervsministeriet får ansvaret for tv og radio-distribution

IT- og Telestyrelsen nedlægges - fremover bliver det Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal administrere bl.a. radiofrekvenser.

I forbindelse med den nye regerings ændringer af de forskellige ministeriers ansvarsområder flyttes administration af frekvenser til bl.a. radio og tv til Erhvervs- og Vækstministeriet, skriver tvnyt.com.

Det sker i forbindelse med, at IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet nedlægges - styrelsens opgaver lægges ud til fire andre ministerier i stedet.

Ansvaret for tele- og internetregulering, herunder EU's nye cookie-direktiv, vil fremover også sortere under Erhvervs- og Vækstministeriet.

IT- og Telestyrelsen blev dannet i 2002 ved en sammenlægning af Telestyrelsen og Statens Information og har omkring 300 ansatte.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også