MTG og SBS fodbold taber værdi

EU-dom om fodboldsening vil påvirke prisstrukturen, når SBS og MTG skal købe Premier og Champions League-rettigheder, men de praktiske konsekvenser for tv-markedet synes usikre.
Per Fanefjord Laursen

De danske og nordisk tv-selskaber lægger lige nu hjernen i blød med deres jurister for at blive klogere en ny EU dom, der siger at individer har ret til at se fodbold via en billigere udenlandsk tv-udbyder, frem for at være tvunget til at betale til f.eks. BSkyB i UK.

Tv-selskaber må nu sande, at de eksklusive rettigheder, de har købt til Premier League og Champion League, muligvis ikke er helt eksklusive. Det er i princippet rettighedsudbydernes - klubbernes - problem. De har solgt en vare, som ikke er, hvad der blev lovet, vil broadcasterne tænke.

Men det er en dom og et forhold, som MTG og SBS studerer nærmere i dag. Er der en reel negativ påvirking på det danske tv-markedets abonnementsforretning fra EU-dommen om det britiske marked?

Den britiske sag vedrører en pub, der sparede store summer på at købe en udenlandsk dekoder. MTG Danmark har, udover ca. 100.000 privatabonnenter, fortsat et vis kundeunderlag af pubber, bodegaer, restauranter, der køber adgang til TV3+ for at vise fodbold.

Bred dansk distribution af fodbold
Imod mærkbare danske konsekvenser tæller, at den danske tv-situation er anderledes end i Storbritannien. TV3+ er ude i ca. 68 procent af husstandene. Det er langt mere end britiske BskyB. Motivationen til at skaffe sig en udenlandsk dekoder eller opsøge en bar, hvor kampene vises, synes noget mindre end i England.

SBS' 6’eren, der viser Premier League, har også relativ høj penetration.

"Vi er ret rolige ved afgørelsen. Vi sælger vores kanaler via distributører. En afgørelse, som giver en pub mulighed for at købe en kanal uden om en distributør, vil primært ramme de rettigheder som ligger på en dyr highpay-kanal. De sportsrettigheder, vi har, er primært engelsk- og spansk fodbold, og her tror vi at seerne hellere vil følge det på en 6'eren med danske kommentatorer end på f.eks. en græsk tv-kanal," siger kommunikationchef Jesper Jürgensen, SBS. 

Tv-priser påvirkes
“Dommen indebærer formentlig et forbud mod den eksisterende praksis, hvorefter rettighederne sælges med eksklusiv eneret for hver enkelt land. Det vil påvirke prisstrukturen, herunder selvfølgelig også for de rettigheder, der sælges til det danske territorium, fx SBS' og MTG's rettigheder til Premier og Champions League,” siger professor, ph.d Søren Sandfeld Jakobsen, Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Skal broadcastere i Danmark betale mere eller mindre - når der er potentielle 'huller' i den eksklusivitet, de får fra rettighedsudbyder?

“Når man ikke længere kan regne med fuld eksklusivitet, må udgangspunktet vel være, at prisen falder. Der kan være særlige forhold, der trækker i en anden retning for et lille sprogområde som det danske, fx seernes efterspørgsel efter, at sportsudsendelserne er med dansk speak, danskproduceret optakt osv.”

Påvirker ikke private husstande
I en analyse fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sach lyder det, at det ikke er realisisk med konsekvenser for de private tv-abonnementer i Storbritainnen. Man vurderer ikke, at private i særlig omfang vil opsøge udenlandske dekodere.

Men Goldman Sach minder om, at der er risiko for et ændret salg af rettigheder fra teritorium til teritorium, hvilket kan få konsekvenser for alt salg af alle rettigheder på det europæiske marked, også spillefilm.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også