Rønn langer ud efter reality

Programmer som 'Kongerne af Marielyst' og 'For lækker til love' giver et ensidigt billede af unge, mener DR's generaldirektør, som i morgen lancerer nyt ungdomsbrand.
MediaWatch

I morgen har DR premiere på brandet DR Mama, der skal forsøge at kapre flere unge lyttere, seere og brugere og "baggrunden er kritisk," skriver DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn, i en kronik i Politiken i dag. Hun har i dag præsenteret DR Mama for pressen i Kødbyen.

Ifølge generaldirektøren er det dels kritisk, at mange unge synes, at "public service er kedeligt". For mens hver tredje af seerne til TV3's Paradise Hotel er mellem 11 og 25 år, er det kun tilfældet en ud af 20 gange, når DR1's og TV 2's nyhedsudsendelser ruller over skærmen.

Dels er det kritisk, at mediemarkedets tilbud til de unge er så ensidige. Derfor skal DR's initiativ heller ikke tolkes som om, public service-kæmpen nu vil gå de kommercielle tv-stationer i bedene, understreger Maria Rørbye Rønn. Kontrasten til DR Mama vil være tydelig, for der er meget fastfood på det danske mediemarked i dag, vurderer hun.

Få vitaminer
"Når jeg ser ud over det danske mediemarked, ser jeg masser af fastfood, men meget få vitaminer. De programmer som bliver referenceprogrammer for en stor del af de unge, er programmer som 'Kongerne af Marielyst' og 'For lækker til love'. Programmer der tydeligvis rammer en nerve og nogle temaer, som betyder noget for de unge, men som også giver et ensidigt billede af den danske ungdomskultur," skriver Maria Rørbye Rønn, som samtidig hinter til, at flere af realityprogrammerne bygger på internationale programformater.

"..der er i det hele taget tager meget lidt, som tager udgangspunkt i en dansk virkelighed."

DR Mama skal afspejle virkeligheden bedre, for der er en tendens til, at kun "bestemte typer af smukke, udadvendte og polerede unge" kommer til at optræde i medierne.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også