TV 2 skyder info-slag om seerne i gang

Fra 1. januar 2012 bliver TV 2’s hovedkanal en betalingskanal, og med det følger en masse ændringer. Derfor har TV 2 søsat et nyt informationssite på adressen www.behold.tv2.dk.
MediaWatch

Fra 1. januar 2012 bliver TV 2’s hovedkanal en betalingskanal, og med det følger en masse ændringer. Derfor har TV 2 søsat et nyt informationssite på adressen www.behold.tv2.dk.

”At TV 2 overgår fra at være gratis og frit tilgængelig til at være en betalingskanal er en stor omvæltning på det danske tv-marked. Vi har et ansvar for at give bedst mulig information om ændringerne og for at give de berørte husstande et godt beslutningsgrundlag, når de skal vælge blandt deres muligheder fra 2012. Derfor har vi etableret dette grundige og oplysende informationssite,” siger TV 2's finansdirektør, Peter Normann, i en pressemeddelelse.

Samtidig vil TV 2 fra næste måned begynde at sende tv-spots, der gør opmærksom på ændringerne og på det nye informationssite.

TV 2 kommer ikke selv til at sælge abonnementer, programmer eller modtagebokse til seerne, og finansdirektøren understreger, at det nye informationsstrømmen på sitet er neutral.

Ingen af de danske tv-distributører har deres produkter eller priser på plads endnu, men det vil også fremgå af informationssitet, så snart de tv-distrinutørerne løfter sløret for den pris, de vil udbyde TV 2 til.

- CT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også