SBS TV: DR Mama i clinch med kommercielle

DR's oprustning for at vinde nogle af de tabte, unge tv-seere tilbage med deres nye ungdomsbrand, DR Mama, får ikke roser med på vejen fra alle hjørner i branchen. Det kommercielle tv-selskab SBS TV frygter, at DR Mamas programflade vil gå ud over den opgave, der handler om at levere et klart og fokuseret public service-indhold, og vil konkurrere med de kommercielle tv-kanaler.
MediaWatch

DR's oprustning for at vinde nogle af de tabte, unge tv-seere tilbage med deres nye ungdomsbrand, DR Mama, får ikke roser med på vejen fra alle hjørner i branchen.

Det kommercielle tv-selskab SBS TV frygter, at DR Mamas programflade vil gå ud over den opgave, der handler om at levere et klart og fokuseret public service-indhold, og vil konkurrere med de kommercielle tv-kanaler.

”Serien ’Glee’ er et klokkeklart eksempel på en serie, som DR ikke burde sende. Det er en moderne velproduceret udgave af ’high school musical’, som vi gerne ville have vist. Vi siger ikke, at DR skal lave kedeligt ungdoms-tv, men der er ikke grund til at sende programmer, som er oplagt kommercielle,” siger informationschef for SBS TV, Jesper Jürgensen, til Politiken.

Samtidig bekymrer SBS sig for, om DR via DR HD er ved at "indføre en ungdomskanal ad bagvejen".

”DR fik stillet kanalen DR HD til rådighed for at udbrede teknikken. De har så for eksempel vist ekstreme skiprogrammer, som er sponsoreret af energidrikken Red Bull, og nu bliver det en ungdomskanal med noget, der ligner et delvist kommercielt indhold,” siger Jesper Jürgensen.

Redaktionschef i DR, Kasper Tøstesen, svarer dog igen med det argument, at programmerne er et tiltag for at nå ud til et bredt publikum.

”Ungdomsserien ’Glee’ har været en af USA’s mest populære, så jeg kan godt forstå SBS TV gerne ville have sendt den. Hvis vi har en stor del af målgruppen inde på DR HD, så kan vi bedre nå flere med de skarpe public service-programmer,” siger han til Politiken.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også