MediaWatch

Iværksættere vil skærpe konkurrence på info-tv

Egen info-tv, der viser gode tilbud, aktuelle nyheder og information for små 10.000 kr. Sådan lyder tilbuddet til virksomheder, butikker og institutioner fra iværksætterne i Nfoo Concept med base i Vejle, der vil slå igennem på at gøre info-tv nemt og billigt.

Egen info-tv, der viser gode tilbud, aktuelle nyheder og information for små 10.000 kr. Sådan lyder tilbuddet til virksomheder, butikker og institutioner fra iværksætterne i Nfoo Concept med base i Vejle, der vil slå igennem på at gøre info-tv nemt og billigt.

"Mange steder, hvor man i dag benytter et info-tv, har man fået sin it-leverandør til at skrue en løsning sammen fra bunden. Det har ofte været både tidkrævende og omkostningstungt at få systemerne op at køre, og mange af dem er ufleksible og vanskelige at vedligeholde," siger adm. dir. Joachim Mathiassen i en pressemeddelelse.

"Vi vil gøre info-tv billigere og nemmere, både at implementere og vedligeholde. I kraft af aggressiv prissætning er vores avance på den enkelte kunde beskeden, men til gengæld er prisen så lav, at produktet er attraktivt for rigtig mange, der ellers ikke havde drømt om at benytte info-tv," siger han.

Nfoo Concept har indgået en samarbejdsaftale med TV 2 News, så dagens nyhedsstrøm kan integreres i kundernes løsninger. Vejle-iværksætterne har selv udviklet den software, der er grundstenen i tv-produktet, der opdates med tekst, lyd og billeder via nettet.

En komplet opstartspakke koster 8.995,- ex. moms - dertil kommer et månedligt gebyr på 300 kr.

- LR

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs