Stofa dropper Canal Digital-fusion

Stofa har i dag tilbagekaldt sin anmeldelse af overtagelsen af Canal Digital Danmarks aktiviteter inden for kabel-tv. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.
MediaWatch

Stofa har i dag tilbagekaldt sin anmeldelse af overtagelsen af Canal Digital Danmarks aktiviteter inden for kabel-tv. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

8. august skulle Konkurrencerådet have truffet en afgørelse vedrørende Stofas overtagelse af Canal Digital.

I april kom det frem, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ønskede at undersøge fusionen nærmere, selvom Stofas ledelse havde ventet, at aftalen ville blive godkendt. I den forbindelse sagde Stofas adm. direktør Ole Simonsen, at en udsættelse af godkendelsen kunne koste selskabet dyrt, da konkurrenten Yousee i mellemtiden kunne tiltrække Canal Digital-kunder.

”Det er en meget beklagelig situation. Det vil komme til at koste os en masse penge, for den nye godkendelse kan komme til at tage op til fem måneder før den falder på plads,” sagde han til Børsen

I dag ærgrer Ole Simonsen sig over konkurrencemyndighedernes skepsis over for fusionen.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også