Flere kritiserer i dag internationale mediers dækning af tragedien i Norge, hvor en bombeeksplosion fredag ramte regeringskvarteret i Oslo efterfulgt af massenedskydninger på Utøya.

Dækningen var indledningsvist præget af mistanken mod islamistiske terrorister, viser en opgørelse på theatlanticwire.com. Og eksperter fik alt for frit spil til at sammenkæde begivenhederne med terrornetværket Al-Qaida, ifølge en klummeskribent på guardian.co.uk.

"Medierne gjorde det godt"
Men hvordan gik det med danske mediers dækning af tragedien?

Bedre, lyder det fra Mark Ørsten, lektor og leder af Journalistik på RUC.

“Medierne gjorde det godt. Normalt er deres funktion at være den fjerde statsmagt, men i krisesituationer skal de bakke op om samfundet og skabe tryghed og tillid. Det gør de ved at fortælle, at der er sket noget forfærdeligt, men at de rigtige mennesker arbejder på sagen, for eksempel fik politikerne lov til at komme med deres budskaber,” siger Mark Ørsten.

Hvordan klarede danske medier sig med hensyn til mistanken om islamistisk terror - og er det ikke forståeligt, hvis mistanken falder på det?

“Både-og. Det er forståeligt, for vi lever i en tidsalder hvor det er højt på dagsordenen. Men man kan mistænke noget, uden at man behøver at gå ud i vilde spekulationer. Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp udtalte for eksempel, at det lige så godt kunne ske i Danmark (Ritzau-historie viderebragt i flere medier, red.). Der må man styre sig indtil flere oplysninger er bekræftet. Man kan mistænke men ikke anklage, og der er nogle gået over stregen,” siger Mark Ørsten.

Ingen norsk hævngerrighed
Men overvejende blev balancen holdt, fordi reaktionen fra Norge var relativt afdæmpet, mener han.

“Da amerikanerne skulle kommunikere om aktionen i Osama bin Ladens villa nåede der at komme syv-otte forskellige meldinger til medierne, om hvad der var sket. Norsk polti og myndigheder var meget bedre til at tage forbehold. Kommunikationen var meget sober, nøgtern og ikke præget af hævngerrighed. Det gjorde, at den danske dækning blev mere tilbageholdende, selvom det også gav nogle fejlskud i forhold til hvor mange der var skudt. Men det er fornuftigt ikke at gætte på, at det kunne være mange flere, fordi der var så mange bekymrede forældre,” siger Mark Ørsten og tilføjer:

“Danske medier var også hurtige til at rette ind i forhold til, at det ikke havde relation til Al-Qaeda. Ordvalget blev hurtigt ændret fra ‘terror’ til ‘massakre’. Ligesom efter 11. september kunne man se, at nyhedsværterne på tv var rystede men derfor også mere afdæmpede. Når der er en vaskeægte sensation af den værste slags som den norske, bliver medierne typisk mere beroligende og mindre sensationslystne, hvorimod der bliver skruet mere op i sager, der ikke er meget kød på, som når en rocker skyder ind igennem et vindue, og det får live-dækning.”

Har medierne set sig blinde på islamistisk terror og glemt de højrenationalistiske miljøer?

“Den norske efterretningstjeneste er citeret for, at der ikke var trusler fra de højreekstremistiske miljøer, det lægger medierne sig op ad, og det villle være mærkeligt, hvis medierne selv skulle udpege trusler. Der har eksperterne taget graverende fejl, og sådan noget er svært at forudse.”

Hvad siger en begivenhed som dette om de forskellige medieplatformes styrker og svagheder?

“Breaking news er jo, hvad tv og nettet kan. Billederne fra Oslos centrum er klassiske mareridtsbilleder, som tv især er gode til at viderebringe, derfor tror jeg, at flest mennesker har fulgt dækningen på tv. CNN kørte også en sektion med billeder optaget med mobiltelefoner,” siger Mark Ørsten.

Stadig "noget Al-Qaeda" lørdag
Han bemærkede, at lørdagens udgave af Politiken stadig havde stadig “noget Al-Qaeda over sig”, selvom såvel antallet af dræbte og bagmanden i mellemtiden havde udviklet sig dramatisk natten til lørdag. Den type dækning kan man ikke bebrejde papiraviserne, fordi de stadig forventes at viderebringe nyheder og derfor må arbejde med de oplysninger der er ved redaktionens afslutning.

“Hvis man skal lave en revurdering af papiravisernes rolle, er det ligesom for andre medier, at de ikke skal pege fingre ad nogen, før de ved noget med sikkerhed, og at de skal lade være med at spekulere for meget.”

Mediedækningen af den norske tragedie var massiv, men ikke for massiv, mener Mark Ørsten.

“Man kan diskutere om mediedækningen bliver for meget i forhold til perifære sager ind imellem, men det her er en af de værste begivenheder i fredstid i Skandinavien, så det berettiger, at man bliver ved. I lang tid var der også stor usikkerhed om, hvad der var sket, så vi blev hele tiden klogere i løbet af de første 24 timer, hvor der overvejende var breaking news, selvom der også gik lidt båndsløjfe i det. Derudover gjorde man det fint ved at sende live fra norsk tv, som DR Update og News gjorde i perioder,” siger Mark Ørsten, som også peger på, at interessen fra mediebrugerne også berettiger den massive dækning.

“Som mediebruger bliver man beroliget med, at gerningsmanden er fanget, og at der formentlig kun er en person der har gjort det. Det har en psykologisk og terapeutisk effekt, at folk kan forholde sig til nyheden og få den sat i perspektiv af kvalificerede menneskers - og et par ukvalificerede menneskers - vurderinger.”

Ingen grund til at revurdere "tonen"
I weekendens dækning var spørgsmålet om, hvad der baner vejen for ekstreme handlinger som bomben i Oslo og drabene på de mange unge mennesker på Utøya også oppe at vende. Selvom medierne viderebringer til tider meget voldsomme ytringer om indvandring, muslimer og islamister kan man ikke trække en tråd fra det og til den norske tragedie, mener Mark Ørsten.

“Debattonen er meget rå særligt på nettet, hvor der er fjendske og hadske ytringer, som medierne også må redigere i. Men en handling som Timothy McVeighs (der detonerede en bombe i Oklahoma, red.) havde jo ikke noget med tonen i USA at gøre. Han var imod FBI og Forbundsstaten, i Norge er det så Arbeiterpartiet og dets ungdomsafdeling, der har været målet.”

Se raeson.dk for en længere diskussion, med blandt andre Politikens Lars Trier Mogensen, om hvorvidt den offentlige debat om bl.a. islamisme har bidraget til ugerningerne i Norge.

- TBH