TV 2 dramaer bliver mindre uhyggelige

TV 2 skal ikke ses med en pude for øjnene eller hovedet under dynen. Derfor bliver kommende dramaserier ikke ligeså uhyggelige som 'Den som dræber'. Det har TV 2 besluttet efter at Radio- og tv-nævnet vurderede, at medieselskabet med placeringen af tv-serien klokken 20 overtrådte sin public service-tilladelse, skriver ekstrabladet.dk.
MediaWatch

TV 2 skal ikke ses med en pude for øjnene eller hovedet under dynen. Derfor bliver kommende dramaserier ikke ligeså uhyggelige som 'Den som dræber'.

Det har TV 2 besluttet efter at Radio- og tv-nævnet vurderede, at medieselskabet med placeringen af tv-serien klokken 20 overtrådte sin public service-tilladelse, skriver ekstrabladet.dk.

Tv-kanalen skal kunne ses af alle danskerne, fortæller Palle Strøm, TV 2’s programdirektør.

”Vi kommer ikke til at lave en serie, der er så uhyggelig igen, uanset sendetidspunktet, for jeg vil ikke have, at nogle hundredetusinde danskere ikke har lyst til at se TV 2, fordi det er for uhyggeligt,” siger han, og fortsætter:

”Hvis vi laver stort, dyrt drama, vil vi typisk sende det klokken 20, så flest muligt kan se det. Men næste gang vil vi nok skrue op for spænding og ned for uhygge,” understreger programdirektøren.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også