TV 2 Sport cykler videre med product placement

'Kongeetapen' følger op på programserien 'Alt om løb', der var TV 2 Sports første programrunde baseret på product placement, siden reglerne blev lempet ved årsskiftet.

'Kongeetapen' følger op på programserien 'Alt om løb', der var TV 2 Sports første programrunde baseret på product placement, siden reglerne blev lempet ved årsskiftet.

"Product placement er stadig relativt nyt i Danmark. Helt overordnet kan jeg sige, at vi indtil videre og med 'Alt som løb' som case, ser nogle meget spændende muligheder i product placement – hvilket også er grunden til, at vi altså nu kaster os ud i en ny programserie baseret på samme setup," siger Bo Andersen pressechef hos TV 2 Sport.

Der er én genganger blandt de kommercielle samarbejdspartnere på de to programserier, nemlig Sportigan. Ud over Sportigan har Post Danmark købt sig ind i den nye serie, der meget apropos følger en gruppe medarbejdere og kunder hos Post Danmark, som træner til årets udgave af Post Danmark Rundt.

Tidl. statsminister Anders Fogh Rasmussen (foto) er også lokket med ud på landevejen i serien – lige som Tom Kristensen, Anja Fonseca og Peter Tanev. Vært i de seks programmer, der sendes torsdage og første gang d. 7. juli, er Claus Elming. Desuden medvirker den tidl. professionelle rytter Rolf Sørensen, skriver TV 2 Sport.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også