Lisbeth K.: TV 2-aftale gi'r tv-boost

Koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, tøvede ikke med at bejle til TV 2 og et muligt samarbejde på finansstoffet, da Børsen trak sig fra parløbet med tv-stationen omkring årsskiftet. Nu er samarbejdet i hus - og det samme er en løftestang for Berlingskes tv-ambitioner, siger koncernchef Lisbeth Knudsen.

Koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, tøvede ikke med at bejle til TV 2 og et muligt samarbejde på finansstoffet, da Børsen trak sig fra parløbet med tv-stationen omkring årsskiftet.

Nu er samarbejdet i hus - og det samme er en løftestang for Berlingskes tv-ambitioner, siger koncernchef Lisbeth Knudsen.

"Det er et enormt interessant og spændende samarbejde for os - både i forhold til, at vi selvfølgelig får en ny, spændende samarbejdspartner, men også i forhold til vores webtv på b.dk og bt.dk. Vi har en udviklingsplan for Business, hvor vi også kigger på at lave forskellige andre tv-produktioner som f.eks. toplederinterviews og i det hele taget gør os tanker om at lave webtv-produktioner efter en "premium-model"," siger Lisbeth Knudsen, der lægger vægt på, at Berlingske nu kommer til at producere live-tv flere gange dagligt og dermed får en helt anden erfaring inden for tv-disciplinen live-tv, end huset har haft tidligere.

Børsen trak sig bl.a., fordi de ikke synes, at værdien af samarbejdet med TV 2 stod mål med udgifterne til produktionen - hvordan vil I undgå den risiko?

"Jeg skal ikke blande mig i Børsens forhold eller aftale. Vi har gjort os vores overvejelser og synes, vi har fået en fornuftig aftale."

Skal I ud og ansætte flere i forbindelse med aftalen?

"Ja, det skal vi. Vi øger bemandingen med fem stillinger, der vil blive slået op meget hurtigt."

Ifølge Michael Dyrby er det en mulighed at inddrage Radio 24syv også i samarbejdet?

"Tanken er, at vi (Berlingske, red.) byder ind med business-stof til 24syv. Præcis hvordan og med hvilke formater ligger ikke fast - og så må vi så se, om der kan ligge nogle synergieffekter i forhold til det her samarbejdet."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også