DJ: Politikere fremmer selv mudderkastning

Det er forfejlet, når flere politikere kritiserer medierne for at sænke niveauet i den politiske debat. Det skriver Lars Werge, næstformand for Dansk Journalistforbund (DJ) i et indlæg i Berlingske. Kritikken kommer efter Folkemødet på Bornholm, hvor Dansk Journalistforbund selv havde inviteret fire politikere til at sætte spot på nogle af dilemmaerne i forholdet mellem medier og politikere.
MediaWatch

Det er forfejlet, når flere politikere kritiserer medierne for at sænke niveauet i den politiske debat. Det skriver Lars Werge, næstformand for Dansk Journalistforbund (DJ) i et indlæg i Berlingske.

Kritikken kommer efter Folkemødet på Bornholm, hvor Dansk Journalistforbund selv havde inviteret fire politikere til at sætte spot på nogle af dilemmaerne i forholdet mellem medier og politikere.

Og det var en god demokratisk debat, mener Lars Werge. Men de efterfølgende dages meldinger fra blandt andre Søren Pind og Nick Hækkerup har været over stregen, mener næstformanden.

”I journalistik er det nu engang sådan, at historier ikke opstår ud af det blå. De kræver kilder og udtalelser, og derfor er Pinds og Hækkerups pegen fingre ad pressen både upassende og udtryk for, at d’herrer burde vende blikket indad i stedet for. Det er nemlig absolut ikke klædeligt for det danske demokrati, at politikerne på den måde ønsker at styre og redigere pressen,” skriver han i indlægget.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også