Seerne droppede kendis-middage

De to næsten identiske middags-programmer med skiftende kendisser i centrum - TV3's 'Til middag hos ...' og Kanal 5's '4-stjerners middag' - fik ikke nær den samme seeropmærksomhed dette forår som i den indledende sæson i foråret 2010. Det skriver mediebureauet IUM's frontbox.dk.

De to næsten identiske middags-programmer med skiftende kendisser i centrum - TV3's 'Til middag hos ...' og Kanal 5's '4-stjerners middag' - fik ikke nær den samme seeropmærksomhed dette forår som i den indledende sæson i foråret 2010. Det skriver mediebureauet IUM's frontbox.dk.

På TV3 droppede seertallene på 'Til middag hos…' i snit med 36 pct., mens endnu flere svigtede hos SBS TV, der med deres 2011-udgave af formatet - '4-stjerners rejse' - næsten halverede seertallene fra første sæson og måtte finde sig i at ligge 46 pct. under niveauet i 2010 i snit.

SBS er dog langt fra at beklage sig over udviklingen:

"Vi er rigtig glade for 4-stjerners rejse, som har fungeret godt som program på Kanal 5. Det er som program fuld af humor og livsglæde og bl.a. derfor fungerer det godt som program op til prime time, hvor de store public service stationer sender nyheder og aftenshow. Det er endelig også et program, som generer god og meget omtale," siger Jesper Jürgensen, informationschef hos SBS, der næsten forsikrer, at formatet kommer til at leve videre på Kanal 5.

"Vi er opmærksomme på seerudviklingen, men vi føler stadigvæk at programmet fungerer godt på fladen. Endelig har det også en lang levetid, da vi kan vise det flere gange. Det er derfor overvejende sandsynligt, at vi laver en ny sæson," siger Jesper Jürgensen til MediaWatch.

Ifølge IUM's oplysninger overvejer TV3 til gengæld at erstatte 'Til middag hos ...' med et nyt format - den oplysning kan pressechef Søren Hedman fra TV3 dog ikke bekræfte.

"Vi ønsker ikke p.t. at kommentere på, hvad vi gør programmæssigt til efteråret - eller om formatet måtte vende tilbage i foråret 2012. Vi kommer først i august med hele vores plan for efteråret - og først senere planen for foråret 2012," siger han.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også