TV 2 News skærper sportsdækning

TV 2 News varmer op til at skærpe sin sportsdækning i weekenden, hvor man i dag primært formidler resultater hver halve time som et led i nyhedsflowet.

“Sport er del af nyhederne for mange mennesker, så det er et område, jeg ønsker, at vi gør det bedre på,” siger kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 News.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 News varmer op til at skærpe sin sportsdækning i weekenden, hvor man i dag primært formidler resultater hver halve time som et led i nyhedsflowet.

“Sport er del af nyhederne for mange mennesker, så det er et område, jeg ønsker, at vi gør det bedre på,” siger kanalchef Mikkel Hertz, TV 2 News.

TV 2 News og TV 2's udfordring på sportsstoffet er, at koncernen ikke har tilstrækkeligt med de attraktive, men meget dyre rettigheder - især fodboldrettigheder - der berettiger en live-dækning. De fleste rettigheder ligger hos TV 2 Sport, MTG, Canal 9 og SBS.

“Derfor må vi gå andre veje og forsøge at udvikle et helt eget News-koncept for vores sportsdækningen i weekenden. Jeg forestiller mig en oprustning, hvor vi dækker sport, som News dækker andre nyheder. Hurtigt og engageret, med resultater, debat og interviews.”

Tror du, TV 2 Sport, der ejes af TV 2 og MTG i fællesskab, bliver begejstrede for det tiltag?

“Vi kolliderer ikke. TV 2 Sport har rettighederne og kan vise hele transmissioner af sportsbegivenheder. Vi kan formidle resultater og redaktionelt indhold.”

TV 2 Sport er da heller ikke irriteret over skærpet konkurrence fra ‘venner’ - tværtimod ser direktør Claus Bretton-Meyer en cross-promotion-fordel tegne sig.

“TV 2 News har længe haft sport med i deres nyhedsdækning, og jeg synes, de gør det virkelig godt. Det er faktisk med til at skærpe interessen for de mange store live-begivenheder, vi sender på TV 2 Sport, så vi kan kun være tilfredse med, at de har valgt at skrue op for sportsdækningen i deres nyhedsflade”, siger adm. direktør Claus Bretton-Meyer, TV 2 Sport.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også