SBS TV indkasserer grim blodtud

SBS TV's fire kanaler kom ualmindelig skidt ud af sidste uge med en tilbagegang på 2,5 procentpoint i kommerciel share. Sharen landede på 12,4 procent målt i 21-50 år. Især hovedkanalen Kanal 5 var hårdt ramt, og med kun 5,9 procent af den kommercielle tv-sening stod Kanal 5 med den laveste seerandel i to år. Samtidig løb Kanal 4 og 6'eren også ind i alvorlig modvind i sidste uge. Profiler savnes
MEC’s Broadcast Researcher er direkte overrasket over Kanal 5's nedtur.
Per Fanefjord Laursen

SBS TV's fire kanaler kom ualmindelig skidt ud af sidste uge med en tilbagegang på 2,5 procentpoint i kommerciel share. Sharen landede på 12,4 procent målt i 21-50 år.

Især hovedkanalen Kanal 5 var hårdt ramt, og med kun 5,9 procent af den kommercielle tv-sening stod Kanal 5 med den laveste seerandel i to år. Samtidig løb Kanal 4 og 6'eren også ind i alvorlig modvind i sidste uge.

Profiler savnes
MEC’s Broadcast Researcher er direkte overrasket over Kanal 5's nedtur.

“Kanal 4 gik meget tilbage i sidste uge, fordi profilprogrammer som 'De unge mødre' og 'Singleliv' er slut for sæsonen, og 6'eren har det naturligvis svært, når Premier League er gået på ferie. Men det overrasker mig noget mere, at Kanal 5 gik så meget tilbage,” siger Michael Jensen, MEC.

Se på halvåret
SBS TV's informationschef nægter at overtolke på én uge.

“Når man ser på styrkeforholdene, skal man ofte tage de store briller på. Ser man på hele 1. halvår, står vi ganske godt, og er status quo sammenlignet med samme periode sidste år. Når det er sommer, er der en række udsving, men vi skal nok komme igen og har et rigtig stærkt program klar til efteråret,” siger Jesper Jürgensen, SBS TV.

SBS klemt af stærke konkurrenter
SBS TV's problemer kan også blot opsummeres som aggressiv konkurrence fra de store.

Hele TV 2 netværket er godt kørende og fik en kommerciel seerandel på 55 procent - den højeste siden uge 6. Det er primært TV 2's nichekanaler, der gør det godt, men hovedkanalen bød i sidste uge på en del sport blandt de mest sete programmer. Flest seere var der til det mandlige håndboldlandsholds EM-kvalifikationskamp mod Hviderusland onsdag aften med 789.000 seere.

Fra den anden fløj får SBS at føle, at TV3-kanalerne er lidt mere resistente overfor TV 2's stærke sportstilbud i ugen. Med 24 procent af de 21-50 åriges kommercielle sening, leverer gruppen en fremgang på mere end to procentpoint i forhold til ugen før.

Fremgangen skyldtes primært hovedkanalen TV3, der med pæne seertal til amerikanske serier som 'Bones' og 'Navy CSI' samt en række teenagefilm, som f.eks. hele tre 'American Pie' film, opnåede den næsthøjeste kommercielle seerandel i år.

Kilde: Gallup, MEC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også