Douglas bag vrmmm-dokumentar til TV3

Produktionsselskabet Douglas Entertainment står bag en ny dokumentarserie i seks afsnit til TV3. Serien følger motorholdet Cortina Racing, der bl.a. tæller HKH Prins Joachim, og som deltager i historiske motorløb på racerbaner i Danmark og Sverige i de kommende sommermåneder.

TV3-dokumentaren vil primært følge holdets fire Cortina-racerkørere: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, Martin Berner, Oscar Siesbye og Adam Siesby - men også gå tæt på miljøet omkring de historiske motorløb, skriver TV3 i en pressemeddelelse.

”Vi ved naturligvis ikke, hvad sommerens optagelser vil bringe af oplevelser og begivenheder for teamet. Men vi ser frem til at give seerne denne dokumentarserie i seks afsnit og sætter meget stor pris på, at teamet bag Cortina Racing har sagt ja til at deltage”, siger TV3's programdirektør Pil Gundelach Brandstrup i meddelelsen.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også