Små kanaler må ikke vise OL, VM og EM

Kulturministeriet har udarbejdet en liste af vigtige sportsbegivenheder, der skal bremse, at disse events forputter sig på tv-kanaler, som kun halvdelen af danskerne kan se, skriver Jyllands-Posten.

På den nye liste står begivenheder som OL, VM- og EM i fodbold og håndbold, samt kvalifikationsrunderne til disse. Kravet er, at begivenhederne skal kunne ses af mindst to tredjedele af befolkningen.
MediaWatch

Det vil betyde, at kanaler som TV 2 Sport, 6’eren og TV3 Puls ikke vil kunne sende for eksempel EM i fodbold.

Listen afskaffet i 2002
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) afskaffede en beslægtet liste i 2002, efter regeringen skiftede farve i 2001, fordi listen ikke virkede i praksis.

Ifølge MediaWatchs oplysninger skyldes Kulturministeriets nye interesse i emnet da også kun, at forligspartnerne aftalte at undersøge det i medieforligets tekst, som led i de mange forhandlingsbrikker. Det er Dansk Folkeparti, der er primus motor på projektet.

Vil selv styre sine rettigheder
Listen vækker ikke begejstring hos Danmarks Idræts-Forbund.

”Vi har en interesse i, at tingene kommer bredt ud. Men vi vil gerne stadigvæk selv være herre over vores egne rettigheder,” siger Morten Mølholm, udviklingschef i Danmarks Idræts-Forbund.

Som Brian Mikkelsen i 2002, mener den nuværnede konservative medieordfører heller ikke, at poltikerne skal diktere, hvilke medier der skal have bestemte begivenheder.

Det er Dansk Folkeparti uenige i.

”Vi ved, at der er nogle begivenheder, der samler folk mere bredt, end en normal sportsbegivenhed. Hvis man kan skabe det fællesskab, så mener jeg, at man skal se på, om det ikke kan lade sig gøre,” siger medieordfører Karin Nødgaard.

-MS/PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også