Forsker: Rabøl står for fornyelsen

Ændringerne i DR betyder ikke en retur til tv-monopolets dage. Gitte Rabøl kan forny public service, mener medieforsker Henrik Søndergaard.
Tine Brødegaard Hansen

En stor public service-entusiast indtager posten som mediedirektør, når Gitte Rabøl afløser Mikael Kamber, der selv kalder sin definition af begrebet for mere bred.

Set i lyset af de politiske vinde om DR, kommer udskiftningen i toppen af DR ikke bag på medieforsker og public service-ekspert, lektor Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet. 

“Ændringerne i DR er ikke overraskende. De ligger i halen på de politiske signaler, der er i public service-kontrakten, som institutionen må reagere konstruktivt på. De ligger også i forlængelse af de udmeldinger, bestyrelsesformanden er kommet med, og som er en reaktion på, at DR har været meget fokuseret på at få en høj lytter- og seerandel i mange år. Nu vil man for alvor gå den anden vej.”

Men DR har jo haft fokus på en styrkelse af public service siden oprettelsen af de fire indholdsdirektørers områder?

“Ja, men det er en langvarig proces. Den nye programstrategi blev først vedtaget for nogle måneder siden, den skal så fungere i praksis, og derfor laver man også organisationsændringer," siger Henrik Søndergaard, som især hæfter sig ved, at  DR Medier får en mere fremtrædende rolle.

"Gitte Rabøl (ny mediedirektør, red.) er jo ikke en gammeldags og snæver public service-tænker. På DR2 har hendes samarbejde med Mette Davidsen-Nielsen stået for en bemærkelsesværdig fornyelse af public service, og hendes koncept om at public service skal være lystfyldt frem for sur pligt, er formentlig det, der gør, at hun får den post nu. Så man vender ikke tilbage til noget, DR var en gang, men man giver public service-indholdet en stærkere betydning."

Du har skrevet, at public service er i en “identitetskrise” i det moderne samfund. Kan Gitte Rabøl løse den krise?

“Man skal først se det i praksis, men Gitte Rabøl har jo i hvert fald skabt fornyelsen på en smal kanal. Nu skal det ske på en bred flade i hele DR. Og DR har behov for en skarpere profil, hvor man er nødt til at besinde sig på den særlige opgave, man har. Men hvis ledelsen opgiver at lave programmer med høje seertal, kan det give problemer, for man kan ikke længere kan forsvare public service, hvis det primært bliver fjernsyn for de privilegerede. Det tyder dog ikke på, at det er den vej, DR vil gå,” siger Henrik Søndergaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også