Kamber: DR går den smalle vej

Det er fortalerne for en bred public service definition, der nu udrenses fra DR, siger Mikael Kamber.
MediaWatch

DR er på vej mod en mere snæver public service-forståelse og derfor passer den nu fyrede mediedirektør Mikael Kamber ikke længere ind. Sådan lyder i hvert fald Mikael Kambers egen analyse.

"Se på dem, der er fyret. Blandt dem er de tre mest markante fortalere for en bred definition af public service i DR. Og nu ser det ud til, at DR skal en anden vej, end den jeg står for. Jeg har altid sat en ære i at melde tydeligt ud, hvor jeg står og nogle gange mere tydeligt, end hvad godt var for min ansættelse," siger han til DR Kultur.

Mikael Kamber er ifølge DR Kultur afklaret med situationen og forlader DR uden bitterhed.

"Det var en spændende, interessant og festlig stol. Men også en farlig stol," siger han om stillingen som mediedirektør.

Mikael Kamber, som afløses af Gitte Rabøl, vil ikke afsløre detaljer om sin fratrædelsesordning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også